betaling af udredning og behandling

Muligheder for betaling

Prisen på en udredning afhænger af, om man er i den offentlige sygesikringsgruppe 1 eller 2, har en privat sygeforsikring, eller om kommunen betaler. I langt de fleste tilfælde anbefales det, at man skifter til sygesikringsgruppe 2 inden opstart af en udredning, da dette reducerer egenbetalingen til 8.000-10.000 kroner for en fuld udredning. Skiftet til sygesikringsgruppe 2 er ukompliceret og kan gøres via borger.dk.

Man er altid velkommen til at ringe på tlf. 50 42 82 35, såfremt man har spørgsmål til betaling.

Fuld egenbetaling

Er man tilknyttet sygesikringsgruppe 1 betaler man selv den fulde pris for udredning og behandling ved en privatpraktiserende speciallæge. Under sygesikringsgruppe 1 har du en fast praktiserende læge, og det koster ikke noget at gå til egen læge.

Reduceret egenbetaling ifm. udredning og behandling (se nedenstående prisoverslag)

Er man tilknyttet sygesikringsgruppe 2, kan man selv henvende sig til klinikken uden henvisning fra den praktiserende læge eller PPR. Ved at skifte til gruppe 2 kan man hos kommunens borgerservice få refunderet de fleste af udgifterne forbundet med en børne- eller ungdomspsykiatrisk udredning og behandling.

Man kan efter et år skifte tilbage til sygesikringsgruppe 1. Psykologiske tests er ikke dækket ved skift til sygesikringsgruppe 2.

Et skift til sygesikringsgruppe 2 betyder også, at barnet/den unge får en egenbetaling på ca. 300 kr., når man søger behandling hos egen læge og vagtlæge, men det er fortsat gratis at blive behandlet på et sygehus.

Såfremt man ønsker at skifte til sygesikringsgruppe 2, gøres dette på borger.dk eller på borgerservice. Det koster ca. 225 kr. og der går forventeligt 14 dage, før skiftet træder i kraft.

For patienter, som er fyldt 18 år, er det ikke muligt at få refusion, medmindre det ungdomspsykiatriske forløb er startet før det fyldte 18. år.π

Sundhedsforsikring

Nogle børn og unge er omfattet af en privat sundhedsforsikring, hvor forsikringsselskabet vil dække udgifterne til udredning og behandling.

Betaling af kommunen

I enkelte tilfælde vil kommunen indvilge i at betale for et børne- eller ungdomspsykiatrisk udrednings- og behandlingsforløb.

Udredning

I forbindelse med at I bliver tilknyttet klinikken, vil der blive udarbejdet en individuel udredningsplan. Den vil typisk indeholde:

  • Én indledende familiesamtale med bred psykopatologisk screening
  • To samtaler med barnet/den unge inkl. lægeundersøgelse og eventuelt test af opmærksomhedsfunktion
  • To samtaler med forældre inkl. udviklingshistorie
  • Udfyldelse af spørgeskemaer
  • Skoleudtalelse
  • Gennemlæsning af tidligere sagsakter/rapporter
  • Tilbagemelding af undersøgelsesresultat til barn/ung samt forældre
  • Skriftlig lægefaglig erklæring

Såfremt man er gruppe 1 patient vil den samlede egenbetaling for et helt udredningsforløb forventeligt blive 21.000-25.000 kroner inklusiv den indledende familiesamtale.

Priser – behandling

Behandling Pris Egenbetaling ved sygesikringsgruppe 2
Medicinopstartssamtale 2.200 kr. 980 kr.
Medicinkontrol (kort) 1.700 kr. 480 kr.
Kort medicinsk konsultation over telefon 400 kr. 210 kr.
Terapisamtale med barn/ung 2.400 kr. 800 kr.
Terapisamtale med forældre 2.600 kr. 1.000 kr.
Psykoedukation med barn/ung 2.100 kr. 1.000 kr.
Psykoedukation med to forældre 2.700 kr. 950 kr.
Netværksmøde 3.200 kr. 1.000 kr.

Skriv til os

Såfremt I ønsker at blive set i klinikken, bedes I sende en mail til kontakt@klinikforpsykiatri.dk eller udfylde kontaktformularen forneden med en kort beskrivelse af, hvad I har brug for hjælp til (uden CPR-nummer eller andre personhenførbare informationer).