Behandling og udredning af ADHD hos børn og unge
Er du i tvivl om dit barn ADHD?
Som klinik med speciale i børne- og ungdomspsykiatri har vi mange års erfaring med udredning af ADHD hos børn og unge samt mange andre lidelser, der er med til at skabe udfordringer i hverdagen. Hvis du har en mistanke om, at dit barn har ADHD eller ADD, så kan vi altså være behjælpelige med at foretag en privat udredning.
Vores klinik, som ligger i Aarhus, kan tilbyde en udredning af ADHD hos børn og unge med kort ventetid. Det gælder både børn og unge her i byen samt et stort omkringliggende område, herunder Randers og Silkeborg.
Skulle der vise sig at være behov for medicinsk behandling efter endt udredning, er det også noget vi opstarter og monitorer i klinikken.
Hvad betyder ADHD?
ADHD er en forkortelse for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det er en medfødt neuropsykiatrisk lidelse, som omhandler kemien i hjernen. Ofte er det nemmere at få øje på ADHD (med hyperaktivitet) end ADD (uden hyperaktivitet), da hyperaktiviteten ofte er mere tydelig for omgivelserne.

Ofte stillede spørgsmål
Hvordan får jeg mit barn undersøgt for ADHD?
En udredning for ADHD hos børn og unge varetages af en specialist i børne- og ungdomspsykiatri. En udredning består ofte af en indledende familiesamtale, fire udredningssamtaler samt en tilbagemelding. En udredning kræver ikke forudgående indsats fra PPR eller henvisning fra egen læge.
Hvornår undersøger man børn og unge for ADHD?
Det anbefales at børn og unge i mistrivsel, som udviser tegn på ADHD med bl.a. koncentrationsbesvær, kropslig uro og afledelighed, udredes for ADHD.
Hvad er de tidlige tegn på ADHD?
De tidligere tegn på ADHD er koncentrationsbesvær, udfordringer med at sidde stille ved ikke lystbetonede aktiviteter, nedsat evne til behovsudsættelse samt afledelighed. Ofte opleves barnet overbelastet med f.eks. kort lunte, ængstelighed og problemer med søvnen.
Er ADHD noget man er født med?
De træk, som ses ved ADHD, er medfødte og vil forventeligt følge en resten af livet.
Hvad kan ADHD forveksles med?
ADHD kan ofte forveksles med angst, depression, søvnforstyrrelse, adfærdsforstyrrelser, autisme eller problemer med begavelsen, da disse tilstande også kan påvirke opmærksomhed og adfærd.
Hvad koster en udredning for ADHD barn?
En ADHD-udredning koster typisk 8.000-10.000 kroner for patienter i sygesikringsgruppe 2.
Hvor lang tid tager en privat udredning for ADHD?
En udredning tager typisk 2-3 uger fra første kontakt til tilbagemeldingen.
Hvem varetager eventuel medicinsk behandling efter udredning?
Medicinsk behandling af ADHD skal varetages af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.
Hvilke typiske symptomer findes der på ADHD hos børn og unge?
Symptomerne på ADHD hos børn og unge er mange. I forbindelse med en udredning af ADHD hos børn og unge vil man ofte være opmærksom på følgende former for adfærd:
- Svært ved at koncentrere sig
- Bliver let distraheret
- Svært ved at sidde stille
- Falder ofte hen i sine egne tanker
- Ofte rastløs og urolig
- Snakker meget og kommer ofte til at afbryde
- Svært ved at kontrollere sit temperament
Behandlinger i trygge omgivelser
Vores behandling og udredning for ADHD hos børn og unge foregår i trygge omgivelser, da det er vigtigt, at I som forældre oplever, at klinikken er et trygt og rart sted, hvor der bliver lyttet til jer som familie. I fællesskab finder vi frem til, hvordan vi hjælper dit barn tilbage i trivsel.
Hvad siger klienterne?
Se udtalelser herunder
Kontakt os for at høre mere om udredning af ADHD hos børn
For at høre nærmere om udredning af ADHD hos børn og unge, kan du kontakte os på telefon 50 42 82 35, eller ved at sende en mail til kontakt@klinikforpsykiatri.dk. Du er også velkommen til at udfylde kontaktformularen.